Forfattere
Bøger
Forfattere
Jette Hvidtfeldt
(f. 1950)
Jette Hvidtfeldt er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og Ritzaus Bureau i 1971, hvor hun efterfølgende blev ansat. For DR arbejdede hun freelance i Bruxelles fra 1977 til 1980. Efter et par år hjemme som freelance var hun i DR fra 1984 til 1999. Siden har hun været freelancejournalist og selvstændig mediekonsulent med selskabet Rugaard og Hvidtfeldt, drevet med ægtefællen Lars Rugaard. Som forfatter skrev hun skrevet flere politiske biografier. Om bl.a. Erhard Jakobsen, Christian Mejdahl, Claus Hjort Frederiksen og Niels Anker Kofoed. Fra 2000 til nedlæggelsen i 2002 var Hvidtfeldt formand for Videnscenter for Ligestilling.
Thomas Kofoed Poulsen
(f. 1976)
Thomas Kofoed Poulsen er journalist og redaktionsleder ved DR Bornholm. Han har tidligere skrevet bogen ”Kampen om Bornholm – én kommune – fire borgmestre” (2005) om den bornholmske kommunesammenlægning. Som mange andre bornholmere er Thomas Kofoed Poulsen vokset op med personlige beretninger om Bornholms historie. Hans morfar fortalte ham om de russiske bombardementer og evakueringen fra ejendommen i Knudsker til Østerlars, samt de uventede besøg af både tyske flygtninge og russiske soldater.
Jens Voigt
(f. 1967)
Jens Voigt er uddannet IT-supporter og har haft en 13 år lang karriere i Forsvaret og som veteran. Han har været udsendt som FN-soldat på Cypern og som FN-Vagt i Irak. Senere har han arbejdet som IT-supporter for SKAT, montør for JENSEN Denmark og i dag arbejder han for Born-Trans. Men – når fritiden melder sig, så er det især steder med særlig tilknytning til krigen, som han opsøger med sit kamera, samt dyrke sin livslange interesse for historie, som han kombinerer her i denne bog med sin flair og talent for det grafiske arbejde. Jens Voigt skrev i 2017 bogen ”Historiens Spøgelser – Rønne 1940-1945”.
Knud Andersen
(f. 1947)
Knud Andersen er tidligere borgmester i Hasle Kommune, amtsborgmester på Bornholm og har siddet i Regionalrådet i Region Hovedstaden. Som politiker har han sat sit præg på det bornholmske samfund og været medskaber til Bornholms Kunstmuseum, Glas- og Keramikskolen, Center for Regional- og Turismeforskning, Bornholms Velkomstcenter, Bornholms Kulturuge mm. Han har også været yderst engageret i det danske sundhedsvæsen, EUs regionalpolitik og har sparket døre ind i Østeuropa efter murens fald. I dag er Knud Andersen pensioneret, men arbejder bl.a. som politisk kommentator på TV 2/Bornholm.
Erik Jensen
(f. ?)
Erik Jensen er opvokset på Bornholm. Han har arbejdet som journalist på Bornholm, været nyhedsredaktør på Berlingske Tidende og chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis. Erik Jens har tidligere skrevet bøgerne ”Den Fordømte Byfoged” og ”Almindingen – bornholmernes skov”.
Ivar Holm
(f. 1944)
Ivar Holm har igennem sit arbejdsliv været overstyrmand hos BornholmsTrafikken. Han startede dog som sømand, sejlede med skoleskibet ”Danmark” og kom i Søværnet. Fra 1973 og frem til 1991 var han leder af Rønne Skipperskole, hvor han var med til at uddanne alle de unge bornholmske fiskere, hvoraf mange efterfølgende fik hyre hos Ole Basse Mortensen. Senere blev Ivar Holm forsikringsagent for de bornholmske fiskefartøjer og her fik han fiskeriets kontante vilkår tæt på livet, når fiskernes skibe skulle sælges eller hugges op på grund af krise. I 2006 gik Ivar Holm på efterløn og de efterfølgende 10 år arbejdede han løbende biografien Ole Basse … en pionér i dansk fiskeri.
Morten Friis Jørgensen
(f. 1956)
Morten Friis Jørgensen er journalist, forfatter, foredragsholder og kommunikatør med mere. Har en baggrund som bygningsarbejder. Freelancejournalist gennem mere end 25 år med speciale i samfundsforhold, dansk og international politik, historie og arbejdsmarked. Leverer stof til især fag- og magasinpresse men arbejder også for dagblade, radio og tv.
Niels Geckler
(f. 1977)
Niels Geckler er Cand.mag i historie. Daglig leder af Forsvarsmuseet på Bornholm og historielærer på Bornholms Gymnasium med en bred faglig erfaring fra undervisning og museums- og arkivverdenen. Har som freelanceskribent forfattet en række artikler om danmarkshistoriske emner. Udsendt som fredsbevarende soldat i Bosnien i 1998.
Lotte Fang
(1940-2020)
Lotte Fang har skrevet over 40 bøger, skrifter og hæfter om Roskildes institutioner og lokalhistorie. Hun gik utallige byvandringer med Roskildes borgere siden 1968 – ulønnet. Og fra 1961 til 2000 arbejdede Lotte Fang på Roskilde Bibliotek, hvor hun øste ud af sin store viden og hjalp lånerne med at finde, hvad de søgte. Selv brugte Lotte Fang utallige timer på at dyrke Roskildes historie og gik derfor både Jacob Kornerup (1825-1913) og faren Arthur Fang (1882-1973) i bedene og blev byens førende lokalhistoriker. Lotte Fang døde 22. oktober 2020 og bogen “Roskildes Guldalder – 1800-tallet” blev hendes sidste.
Arthur Fang
(1882-1973)
Arthur Fang var journalist, direktør og lokalhistoriker. Han skrev for Roskilde Tidende og blev bladets forretningsfører 1912-14. Herefter bestyrede han Roskilde bryggeri og ejendommen Bryggergården for sin mor. Senere blev han ejer af begge, men det var den historiske interesse, som trak mest. Allerede i 1910 var han medstifter af Historisk samfund for Københavns Amt og var dets formand fra 1932-70. Efterfølgende blev han formand for Historisk samfund i Roskilde, og undervejs var han engageret i utallige foreninger, som alle havde historie, bevarelse og turisme for øje. Han bistod Nationalmuseet ved udgravninger, ombygninger og fredninger og tog selv en række initiativer, såsom bevarelsen af Skt. Laurentii kirkes ruiner under Stændertorvet. Som lokalhistoriker fulgte Arthur Fang i fodsporene på Roskilde-arkæologen Jacob Kornerup. Løbende udkom adskillige artikler og bogudgivelser om købmandsgårde, Roskilde Bank, smedelaug, Roskilde adelige Jomfrukloster, Skt. Jørgensbjerg og de to kunstnere L. A. Ring og Gustav Wied, som begge var personlige venner. Arthur Fang skrev levende og inspirerende om Roskilde og egnens historie, så den vedkom menigmand.
(Uddrag fra Dansk Biografisk Leksikon)
Jacob Ludvigsen
(1947-2017)
Jacob Ludvigsen var journalist, forfatter og reklamemand. Han arbejdede bl.a. for Skive Folkeblad, Ekstra Bladet, Information og Danmarks Radio. I 1971 var Jacob Ludvigsen en af idégeneratorerne i ungdomsoprøret og han førte an i marchen ind på den forladte Bådsmandsstrædes Kaserne, hvor han udråbte fristaden Christiania. Efterfølgende blev han i mange en af Ekstra Bladets skarpe stemmer, debattør og chefredaktør. Han skrev om fordelene ved sort arbejde og lavere skat, klimadebattens forkerte præmisser, indvandringens problemer, rygelovens diktatur m.m. I 1978 flyttede Jacob Ludvigsen og hans hustru, Elizabeth Løvegal, til Bornholm, hvorfra arbejdet på Ekstra Bladet fortsat blev passet. I 1988 blev han ansat på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners, hvor han var idémanden til Squash-reklamerne med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard, som kørte i 10 år. Undervejs involverede Jacob Ludvigsen sig i mange kuriæse og utrolige projekte. Sluttelig var han også redaktør på Dyrehavsbakkens udgave af Korsbæk Tidende, skrevet sammen med Lise Nørgaard.
Forfatter
(f. xxxx)
Info.